August 31, Copenhagen – Antifa Toolbox 2019

Antifa Toolbox 2019 – En dag med praktisk antifascisme Lørdag den 31. august 2019 inviterer Antifascistisk Aktion til en dag med seminar om antifascistisk organisering og kamp. Vi vil give jer et godt grundlag for at tage del i det antifascistiske arbejde, så vi sammen kan slå hårdt tilbage mod de højreradikale grupper. Hvorfor? I løbet af de seneste år har vi set en opblomstring af fascistiske gruppers organisering og propaganda. Generation Identitær (GI) og Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR) har vist sig som mere end døgnfluer, og det kræver et stærkt og velorganiseret antifascistisk modsvar. København skal fortsat være et sted, hvor venstreorienterede og minoritetsgrupper ikke skal frygte for den højreradikale tilstedeværelse og vold. Det kræver kontinuitet og tålmodighed og ikke mindst, at vi er bevidste om vores ansvar som antifascister. Det betyder også, at vi er nødt til at øve os, og at erfarne antifascister må dele ud af deres viden til aktivister med mindre erfaring. Vores mål med denne dag er at være med til at skabe en inkluderende bevægelse, hvor alle får mulighed for at være med. Vi vil forsøge at skabe et rum, hvor vi kan mødes og sammen blive klædt på til den kommende tids antifascistiske arbejde Vi forventer, at vi får travlt på gaden i de kommende år. Derfor vil vi med denne dag sikre os, at alle ved, hvad de går ind til, når der fremover indkaldes til antifascistiske modaktioner. Praktiske øvelser vil være med til at klarlægge, hvor dine grænser går og på hvilke måder du kan bidrage. Hvad? Dagen byder både på oplæg og praktiske workshops. Vi vil blandt andet beskæftige os med de scenarier, der kan opstå, når vi går på gaden sammen. Der vil også være et foredrag om de  højreradikale grupper i Danmark og hvor udviklingen peger hen. Det endelige program bliver offentliggjort i august. Hvordan? Dagen bliver afholdt et sted i København. Det koster 25 kr. at deltage, og det inkluderer frokost og aftensmad på dagen. Tilmeldingen åbner i starten af august, men snak allerede med dine venner nu, så I er klar til at få plads på dagen.

August 31, Copenhagen – Antifa Toolbox 2019 Antifa Toolbox… SOURCE: antifainternational.tumblr.com]]>

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here